DANSK HAVFISKER FORBUND

DHF

                 


 

 

Om DHF

Dansk Havfisker Forbund (DHF) er et Forbund af havfiskere, som blev stiftet i 1971.
 Dansk Havfisker Forbund er aktiv medlem af
European Federation of Sea Anglers (EFSA), som er en sammenslutning af mere end 20 medlemslande i Europa, som har aktiviteter indenfor havfiskeri. Herudover er Sydafrika og Zimbabwe tilknyttet EFSA. EFSA blev stiftet i Looe, Cornwall, England i 1961.

DHF er endvidere tilsluttet:

International Game Fishing Association (IGFA) og World Federation of Sea Anglers (WFSA)

Dansk Havfisker Forbunds formål.

 at fremme det sportslige fiskeri med stang og line i havet
 at afholde og støtte havfiske konkurrencer
at støtte udsætningen af saltvandsfisk
at arbejde for at forurening i saltvand stoppes
at støtte miljøpleje i videst muligt omfang
at fremme sikkerheden til søs

 



Mesterskaber og konkurrencer

EFSA arrangerer blandt andet Europamesterskaber i havfiskeri, der består af 2 konkurrencer, EM i let line og EM i fri line. Også konkurrencer med fiskeri fra strand(Surf-casting) og

arts-konkurrencer bliver afholdt i EFSA-regi.

DHF arrangerer de Danske Mesterskaber i havfiskeri i let line og fri line. Herudover afholder DHF Ambassadeur Cuppen, en perlerække af konkurrencer som resulterer i Danmarks

bedste havfiskere. Samtidigt er det DHF´s udtagelseskonkurrence til de danske landshold til Europa- mesterskaberne.

 
Dansk Havfisker Forbund tilbyder dig

Som medlem af DHF får du mulighed for:

. at fiske i alle europæiske vande

. at deltage i EFSA´s fiskefestivals

. at deltage i EFSA´s Europamesterskaber i havfiskeri

. at deltage i EFSA´s Europamesterskaber i kystfiskeri

. at deltage i EFSA´s Europamesterskaber i Big Game fiskeri

. at deltage i DHF´s arrangementer, herunder Ambassadeur Cuppen

. at blive udtaget til de forskellige landshold 

. at modtage DHF bladet 

. at søge om legatportioner fra Festival Frandsens Legat (junior)

Dansk Havfisker Forbunds medlemsblad

DHF udgiver et medlemsblad   De seneste blade kan du finde under medlemsbladet.
Bladet indeholder artikler om havfiskeri og informerer dig om havfiskekonkurrencer i ind- og udland.
Herudover er der referater fra de forskellige EFSA- og DHF konkurrencer samt resultatlister
Og du kan læse om special tilbud fra vores sponsorer.

Ambassadeur Cuppen


Ambassadeur Cuppen er en konkurrence hvor det gælder om at samle flest mulige point i løbet af året  ved at deltage i en række havfiske konkurrencer, pt. 8 konkurrencer fordelt på

to 2- dags konkurrencer og seks 1- dags konkurrencer hvoraf de 4 bedste resultater tæller i  klassementet.

De 10 bedst placerede deltager gratis i det efterfølgende års DM i havfiskeri og de sikrer sig samtidig plads på det nationale hold til efterfølgende års EM i havfiskeri hvis de tilmelder

sig respektive konkurrencer.

Desuden vil de 10 bedst placerede hver modtage et Ambassadeur  hjul, skænket af ABU.

På generalforsamlingen vil vinderen af Amb.Cuppen endvidere modtage DHF´s guldmedalje.

Nummer 2 og 3 vil modtage DHF´s sølv- henholdsvis bronzemedalje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

WWW.dhf.nu © 2009 • Privacy Policy • Terms of Use. Webmaster Kaj Pedersen mail