I samarbejde med EFSA, har Dansk Havfisker Forbund besluttet at aflyse årets Europamesterskab i havfiskeri, som skulle have været afholdt fra Helsingør d. 10.-14. august.

Årsagen er selvfølgelig alle problemerne omkring Covid 19, som hele verden kæmper med i øjeblikket.

Idet der kommer deltagere fra hele Europa og på grund af reglen om større forsamlinger, ser vi os desværre nødsaget til at aflyse konkurrencen.

Vi skal dog ikke vente alt for længe, inden der igen kan dystes om Europamesterskabet i havfiskeri på Øresund. EFSA har nemlig valgt at tildele Dansk Havfisker Forbund værtsskabet for EM allerede i 2022.

Dette arrangement afholdes d. 8.-12. august og har selvfølgelig også Helsingør som udgangspunkt.