2020 var et meget specielt og mærkeligt år på grund af Coronaen, og det påvirkede i høj grad også afviklingen af årets Ambassadeur Cup.

Året startede traditionen tro med Pokal stævnet fra Helsingør, en konkurrence som kunne byde på fyldte både og fint fiskeri. Derefter fik coronaen desværre sit tag i Danmark, og på grund af diverse restriktioner, blev de efterfølgende konkurrencer aflyst på stribe.

Det endte faktisk med at årets Ambassadeur Cup blev afgjort gennem 3 konkurrencer, som var de eneste som kunne afholdes, så alle havde mulighed for at være med.

Jans Fladfiske Cup og Grand Slam i starten af november blev godt nok afholdt, men da deltagerne fra det nordlige Jylland ikke måtte rejse til Sjælland på grund af de lokale restriktioner, så valgte man naturligvis at disse 2 konkurrencer ikke skulle tælle med i årets Ambassadeur Cup.

Nu må så vi håbe at 2021 bliver året hvor vi igen kan afholde vores konkurrencer uden at coronaen igen skal gribe forstyrrende ind, vi krydser i hvert fald alt som krydses kan, i denne sammenhæng.

Det samlede resultat for Ambassadeur Cup 2020 kan ses her på hjemmesiden under menuen “konkurrencer”